Mads Mikkelsen erstatter Johnny Depp

Warner Bros. har besluttet, at Mads Mikkelsen erstatter Johnny Depp i den kommende filmatisering af J.K. Rowlings Fantastic Beasts 3.

MAGASIN OM FILM, TV OG MEDIER

Alle artikler

Nyheder

Johnny Depp, Mads Mikkelsen

Efter at skuespilleren Johnny Depp i juli 2020 tabte en injuriesag mod den engelske tabloid avis The Sun, har Warner Bros. besluttet, at Mads Mikkelsen erstatter Johnny Depp i den kommende filmatisering af J.K. Rowlings Fantastic Beasts 3.

Politisk korrekthed gjorde, at Warner i lyset af udfaldet af den injuriesag, som Johnny Depp havde anlagt mod News Group Newspapers, valgte at ‘bede Johnny Depp‘ om at trække sig fra projektet.

Optagelserne til filmen har været i gang i England siden september 2020 i Warner Bros Studios Leavesden udenfor London.

Johnny Depp valgte senere på året at erklære sig enig med Warner Bros. og trak sig derefter fra projektet.

Wife beater

Johnny Depps søgsmål mod The Sun skyldes en artikel fra 2018 i The Sun, hvor avisen kalder Johnny Depp for en wife beater.

The Suns artikel udkom den 27. april 2018 under overskriften “GONE POTTY: How can JK Rowling be ‘genuinely happy’ casting wife beater Johnny Depp in the new Fantastic Beasts film?”

Det skriver Alexandros Antoniou fra University of Essex i artiklen The Johnny Depp libel trial explained på online mediet theconversation.com.

Det var denne overskrift, der fik Johnny Depp til at anlægge injuriesagen mod The Sun.

The Sun ændrede artiklens overskrift i juni 2018 til “GONE POTTY How can JK Rowling be ‘genuinely happy’ casting Johnny Depp in the new Fantastic Beasts film after assault claim?“.

The Sun har i en lang række artikler bragt billeder af en forslået Amber Heard – Johnny Depps daværende kone.

J.K. Rowling støttede castingen af Depp

Balladen om valget af Johnny Depp begyndte allerede i 2017.

Kvinden bag Fantastic Beasts J.K.Rowling har offentligt forsvaret valget af Johnny Depp i rollen som troldmanden Gellert Grindelwald.

Ifølge Varietys netmedie variety.com forsvarede både Rowling og Warner Bros. i 2017 valget af Johnny Depp.

Warner Bros. fortrød senere beslutningen og bad Johnny Depp om at forlade Fantastic Beasts 3 filmsettet i 2020.

Mads Mikkelsen erstatter Johnny Depp

Mads Mikkelsen overtager som nævnt Johnny Depps rolle som troldmanden Gellert Grindelwald i Fantastic Beasts 3.

Det er den tredje film i filmserien Fantastiske skabninger, der har Harry Potter bøgernes forfatter J.K. Rowling som manuskriptforfatter.

Mads Mikkelsen er efterhånden en erfaren international skuespiller med en karriere, der omfatter adskillige stort anlagte film- og TV produktioner.

Rollen som Le Chiffre i Martin Campbells Casino Royale (2006) bragte Mikkelsen frem i forreste række af danske skuespillere med international erfaring og gennemslagskraft.

Mikkelsen havde desuden en rolle i Star Wars-seriens Rogue One: A Star Wars Story (2015) og spillede hovedrollen i  Jonas Åkerlunds mislykkede Netflix film Polar (2019).

Vi kender også Mads Mikkelsen for en lang række af nogle af de største danske filmsucceser de seneste 25 år.

Mikkelsen vandt prisen som bedste mandlige skuespiller ved Cannes Festivalen i 2012 for sin rolle som Lucas i Thomas Vinterbergs Jagten (2012).

I Jagten giver Mads Mikkelsen et troværdigt og nuanceret portræt af en mand, der forsøger at overleve i et lille lokalsamfund efter han bliver udsat for en kvindes falske anklage om seksuelt misbrug af sin bedste vens lille datter.

I 2020 er Mads Mikkelsen aktuel med to film; Thomas Vinterbergs Druk (2020) og Anders Thomas Jensens Retfærdighedens ryttere (2020).

Druk blev i juni 2020 udtaget til Cannes filmfestivalens officielle hovedprogram ved den Corona-ramte festival 2020.