Thomas Vinterbergs film Druk er udtaget til Cannes filmfestivalens officielle hovedprogram for 2020 i Cannes på Rivieraen i Sydfrankrig
På et pressemøde i Paris den 3. juni 2020 blev det officielle program for Cannes 2020 pæsenteret.
Her blev det kendt, at Thomas Vinterbergs Druk (2020) er udtaget til Cannes som en del af festivalens officielle hovedprogram, der kaldes Official Selection.
In Vino Veritas!
Thomas Vinterbergs Druk fortæller historien om fire gymnasielærere, der inspireres af en norsk filosofs (tågede) forestillinger om at mennesket fra fødslen har 0,5 promille for lidt alkohol i blodet…
Den samme norske filosof mener at alkohol åbner menneskets sind mod omverdenen og frigør den menneskelige kreativitet.
De fire lærere beslutter sig for at gøre noget ved det og afprøve i praksis.
Ifølge de foreløbige omtaler af filmen, fra blandt DFI, kommer der ‘blandede’ resultater ud af eksperimentet.
De permanent påvirkede gymnasielærere oplever alkoholens frigørende virkning, når sprittågerne fritager mennesket for sine naturlige hæmninger og fornuften udskiftes med unuanceret overmodighed.
Men efter sigende oplever nogle af dem også det langvarige alkoholsforbrugs forkrampende virkning på sind og krop.
Turn on, tune in, drop out
Ifølge foromtalerne af filmen beskriver Druk den samme form for socialt eksperiment, som 1960’erne og 1970’erne på godt og ondt var præget af.
Hippie-psykologen Timothy Learys berømte og berygtede lovprisninger af LSD’ens frigørende effekter på menneskesindet ved den store Human Be-In i San Francisco i 1967 og CIAs kriminelle LSD eksperimenter på intetanende straffefanger i 1970’erne havde som sigte at undersøge rusgiftes og hallucinogeners (frigørende) effekter på menneskesindet.
Like every great religion, we seek to find the divinity within and to express this revelation in a life of glorification and the worship of God.
These ancient goals we define in the metaphor of the present – turn on, tune in, drop out.
Timothy Leary, 19. september 1966
En veteran
Thomas Vinterberg er efterhånden en veteran i dansk film – og som Cannes deltager!
Hans film har tidligere vundet flere priser ved Cannes filmfestivalen.
Vinterbergs Festen (1998) vandt Juryens Pris ved Cannes i 1998 og i 2012 vandt hans Jagten (2012) hele tre priser ved Cannes.
Cannes 2020
Cannes 2020 bliver ikke arrangeret på traditionel vis i år.
Coronakrisen har gjort at de franske myndigheder har udstedt forbud mod store publikumsarrangementer.
Men arrangørerne af Cannes har alligevel besluttet at fortsætte med shorlisting og udvælgelse af film til det officielle program for Cannes 2020.
Hvordan de mange screenings så skal foregå ligger stadig hen i det uvisse.
I pressemeddelelsen The Official Selection 2020 overvejer festivalens kunstneriske direktør Thierry Frémaux flere muligheder, f.eks. screenings i samarbejde med nogle af de mange andre filmfestivaler verden over i løbet af 2020.