Viggo Mortensen er Oscar nomineret
Den dansk-amerikanske skuespiller Viggo Mortensen er nomineret til en Oscar.
Han er nomineret i kategorien ‘Best Actor’ for sin rolle filmen Green Book.
I Peter Farrellys Green Book spiller Viggo Mortensen den italiensk-amerikanske dørmand Tony Vallelonga.
Mortensens karakter agerer chauffør og bodyguard for jazz pianisten Don Shirley spillet af Mahershala Ali.
Green Book havde verdenspremiere ved TIFF – Toronto Film Festival 2018, hvor den vandt publikumsprisen.
Green Book har efterfølgende modtaget en del priser – både i USA og i udlandet.
Filmen vandt Golden Globe for bedste film og er nomineret i fem kategorier ved Oscar 2019 i februar 2019.
Green Book – en film med et vanskeligt emne
Green Book har – sin popularitet til trods – skabt et vist røre og debat i USA.
Dels på grund af den latente, iboende og allestedsnærværende kontrovers, som film, hvor hvide og afro-amerikanske karakterer portrætteres sammen, skaber i USA.
Men også fordi Viggo Mortensen i et interview har ytret det stærkt nedsættende ‘Nigger’.
Mortensens udtalelse blev øjeblikkelig revet ud af den kontekst, som han brugte ordet i:
“I don’t like saying this word – that’s no longer common in conversation.”
Viggo Mortensen undskyldte allerede næste dag, at han overhovedet havde brugt ordet:
“My intention was to speak strongly against racism. [I am] very sorry that I did use the full word last night, and will not utter it again.”
Don Shirleys familie har kritiseret Green Book for at være unuanceret og en typisk ‘hvid’ fremstilling af en venskab på tværs af racer.
Musikeren Quincy Jones har rost filmen og Mahershala Ali og Viggo Mortensen bidrag i høje toner.
Raceadskillelse – on the road
Filmens titel refererer til en bog og en tid, hvor det amerikanske samfund ikke gav afro-amerikanere mange chancer for at realisere sig selv.
Green Book var en årlig udgivelse, der henvendte sig til afro-amerikanske bilister.
Bogen udkom første gang i 1936, der var en tid i USA, hvor de såkaldte Jim Crow Laws herskede.
Lovene udgjorde et juridisk grundlag for racemæssig adskillelse og åbenlys diskrimination overfor alle ikke-hvide amerikanere.
De få afro-amerikanere, der overhovedet havde råd til en bil, stod overfor mange udfordringer og farer på en tur med bilen.
Alt fra afvisninger på restauranter og cafeer langs vejene til tilfældige anholdelser og vold var helt normalt for afro-amerikanske bilejere i 1930’ernes og 1940’ernes USA.