Sacha Baron Cohen: Jeg synes heller ikke du er sjov!

Den endeløse strøm af karaktermord, nedgørelser og personlige fornærmelser, som Donald Trump har udsat alt og alle for lige siden han blev præsident, er nu nået til Sacha Baron Cohen.

MAGASIN OM FILM, TV OG MEDIER

Alle artikler

Nyheder

Borat, Sacha Baron Cohen

Den endeløse strøm af karaktermord, nedgørelser og personlige fornærmelser, som Donald Trump har udsat alt og alle for lige siden han blev valgt som Præsident i USA, er nu nået til Sacha Baron Cohen.

Fredag blev USAs Præsident spurgt af journalister ombord på Air Force One om han havde set Sacha Baron Cohens nye film Borat Subsequent Moviefilm (2020). 1

Med sit sædvanlige og forventelige fladpandede forhold til alt hvad han ikke forstår, karakteriserede Trump Sacha Baron Cohen som et kryb.

Måske skyldes Trumps forsøg på karaktermord, at det ifølge flere medier for nogle år siden lykkedes for Sacha Baron Cohen at præsentere sig som BBC reporter overfor Trump.

Snydt igen

Den aktuelle årsag til Trumps sviner mod Borat er en scene fra Cohens nye film, der viser hans personlige advokat Rudy Giuliani i en… skal vi kalde det… potentielt intim sammenhæng, der hvis man gene vil, kan misforstås.

Det fik Trump til blandt andet at kalde Cohen for et kryb.

Sacha Baron Cohen: Jeg synes heller ikke du er sjov!

I et vidunderligt tweet svarer Cohen på Trumps udgydelser.

Her skriver Cohen henvendt til Trump; Jeg synes heller ikke du er sjov, selvom hele verden griner af dig.

Cohen tilbyder også Trump en jobsamtale efter den 20. januar 2021.

I sit tweet tilføjer han, at han er altid på udkig efter folk, der er gode til at spille racistiske fjolser.

1: Filmens fulde titel er: Borat Subsequent Moviefilm: Delivery of Prodigious Bribe to American Regime for Make Benefit Once Glorious Nation of Kazakhstan.