NYPD Blue vender tilbage

Efter 13 års fravær ser det ud til at en af de mest roste amerikanske tv-serier vender tilbage til skærmen.

MAGASIN OM FILM, TV OG MEDIER

Alle artikler

Nyheder

NYPD, Serier

NYPD Blue vender tilbage til TV-skærmen

Oprindelig besætning NYPD Blue første sæson. Foto:
20th Century Fox / Steven Bochco Productions. Fair use.

Efter 13 års fravær ser det ud til at en af de mest roste amerikanske tv-serier, NYPD Blue, vender tilbage.

I det amerikanske medie Variety har TV-selskabet ABC planlagt en pilot-episode til en ny udgave af den roste TV-serie NYPD Blue.

Denne gang med en ny historie og med et nyt person galleri.

Den oprindelige TV-series i alt 260 episoder blev sendt i tolv sæsoner fra 1993 til 2005 .

NYPD Blue vandt både tv-publikummets og tv-kritikeres hjerter. Serien blev nomineret til i alt 285 TV-priser og vandt 84 priser, heriblandt 20 Emmy Awards.

I 1995 vandt serien en Emmy for bedste tv-serie og en Golden Globe for den bedste drama serie i 1994.

Seriens hovedperson Andy Sipowicz spillet af Dennis Franz vandt Emmy prisen for bedste skuespiller adskillige gange.

En ny historie

Ifølge flere medier er der ikke tale om en ny omgang NYPD Blue med mere af det samme, sådan som det er set før, når TV-selskaber forsøger at genoplive en TV-succes.

Den nye NYPD Blue bliver en ny historie, der foregår i en ny tid.

Pilot episoden følger Andy Sipowiczs søn Theo, mens han arbejder og uddanner sig til betjent hos 15th Squad ved NYPD i New York City.

Samtidig efterforsker Theo mordet på sin far.

Flere af de oprindelige manuskriptforfattere og producere er med på det nye hold.

Matt Olmstead og Nick Wootton er igen på plads som manuskriptforfatter og producer på den nye pilot episode.

Jesse Bochco, søn af afdøde co-creator på NYPD Blue Steven Bocho, er ny executive producer og instruktør.

Steven Bocho var manden bag serier som District Hill Street Blues og LA Law, der sammen med NYPD Blue, var blandt de tv-serier, der grundlagde ‘the Second Golden Age of Television’ i amerikansk tv.

Tough act to follow

NYPD Blue fik ros af tv-kritikere verden over for sin realistiske miljøskildring og for portrætteringen af hovedpersonernes private og professionelle tilværelser.

Seriens formsprog var en fornyelse af tv-serie formatet.

Den doku-dramatiske opbygning af seriens scener, de mange gadescener med håndholdt kamera gjorde sammen med heftige panoreringer, en høj-frekvent kliprate overalt i serien, zooms og bratte skift mellem næroptagelser og store totaler, serien dynamisk og udfordrende at være seer til.

Seriens interesse for de mørke sider af hovedpersonernes professionelle og især private tilværelser, var sammen med nøgenscener og beskrivelser af bla. alkoholisme blandt hovedpersonerne, noget helt nyt for en tv-serie på det tidspunkt.

Især nøgenscenerne var svære at sluge for dele af det amerikanske tv-publikum, hvilket fik 57 af ABCs affiliate stationer til at droppe serien i deres sendeflade.

NYPD Blues form dannede hurtigt skole og i dag er seriens formsprog en banal og meget brugt form i mange efterfølgende serier.

NYPD Blue blev skabt af Steven Bochco and David Milch, der begge arbejdede som screenwriters og producenter i Hollywood.

Historien hentede inspiration gennem Milchs venskab med Bill Clark, der havde arbejdet som betjent ved New York City Police Department.

Skriv en kommentar