Jeremy Irons – juryformand ved Berlinalen

Den engelske skuespiller Jeremy Irons skal være formand for juryen ved jubilæumsudgaven af Berlin Filmfestivalen Berlinalen.

MAGASIN OM FILM, TV OG MEDIER

Alle artikler

Nyheder

Berlinale, Jeremy Irons

Den engelske skuespiller Jeremy Irons skal være juryformand ved den kommende jubilæumsudgave af Berlin Filmfestivalen, Berlinalen.

I 2020 runder Berlinalen, eller Internationale Filmfestspiele Berlin, som er festivalens officielle navn, den 70. udgave, der foregår fra 20. februar til 1. marts 2020.

Jeremy Irons - juryformand ved Berlinalen
Guld- og søvbjørnene uddeles fra Theater am Potsdamer Platz, der under berlinalen er omdøbt til Berlinale Palast.
Foto: Maharepa. CC BY 2.0

Berlinalen uddeler hvert år en række filmpriser, Guldbjørnen og Sølvbjørnen.

Bjørnen er byen Berlins vartegn.

En lang karriere og masser af erfaring

Jeremy Irons har arbejdet som skuespiller siden 1971, hvor han debuterede på Roundhouse teatret i London som Johannes Døberen i musicalen Godspell af Stephen Schwartz og John-Michael Tebelak.

Han fik sin uddannelse som skuespiller på Bristol Old Vic Theatre School i Bristol i England.

Næsten samtidig med sit arbejde på teatret fik Jeremy Irons roller på TV.

Her spillede han blandt andet Franz List i BBCs tv-serien Notorious Woman af Harry W. Junkin og Waris Hussein fra 1974.

Jeremy Irons fik sit store (populære) gennembrud med rollen som Chales Ryder i Granada Televison serien Brideshead Revisited, baseret på Evelyn Waughs roman af samme navn.

Rollen som Charles Ryder sikrede Jeremy Irons en nominering til Golden Globe og ledte Jeremey Irons ind på et spor med mange filmroller.

I 1981 spillede Irons over for Meryl Streep i Karel Reisz’ The French Lieutenant’s Woman, der gav Jeremy Irons en BAFTA nominering for bedste mandlige skuespiller.

En aktivist

Jereny Irons har arbejdet indenfor en meget bred vifte af kunstarter og medieformer.

Foruden en mængde roller på teater, film og tv har Jeremy Irons indtalt et utal af lydbøger, heriblandt Vladimir Nabokovs Lolita, Evelyn Waughs Brideshead Revisited og Roald Dahls James and the Giant Peach.

Irons har fået stor ros for sin indtaling af T. S. Eliots samlede digte over en årrække for BBC.

I 1994 fik han stor succes som stemmen bag Scar i Disney’s aniationsmusical The Lion King fra 1994.

I 1985 instruerede Irons sågar en musikvideo for sangerinden Carly Simons Tired of Being Blonde.

Jereny Irons er samtidig kendt for sin aktivisme, der sammen med sin kone blandt andet er på listen over de største bidragsydere til Labour partiet og Det Grønne parti i England og Wales.

Jeremy Irons er også kommet i modvind enkelte gange på grund af sine meninger.

Det har medført kritik for hans ikke specielt entydige og nogle gange selvmodsigende holdninger til f.eks. homo-vielser og abort.

Skriv en kommentar