IO Interactive lancerer Hitman 2

18 år efter det første Hitman-spil lagde store dele af konsol-verdenen ned, kommer nu endnu et spil i serien.

MAGASIN OM FILM, TV OG MEDIER

Alle artikler

Nyheder

Hitman, IO Interactive, Spil

IO Interactive lancerer Hitman 2 - frontrow.dk
Hitman 2 cover. Illustration:  IO Interactive. Fair use.

Danske IO Interactives Hitman 2 har torsdag verdenspremiere på syv kontinenter.

18 år efter det første Hitman-spil lagde store dele af konsol-verdenen ned, kommer nu endnu et spil i serien.

Direktør for IO Interactive Hakan Abrak glæder sig ifølge flere medier til at vise spillet frem for millioner Hitman-fans over hele verden.

 

Det startede i en kælder for 20 år siden. Vi har skabt et spil, som har international appeal. Fantasien om den her agent har ramt folk, og det er blevet til en global succes.

Med lidt snilde, god kompetence og held er vi nået hertil, siger Hakan Abrak.

En turbulent tid

Det danske selskab købte sig i 2017 fri af selskabets japanske ejer, Square Enix, efter en del turbulens mellem de danske udviklere og de japanske ejere.

Hakan Abrak er stolt over, at selskabet er kommet så langt efter kriser og uenigheder mellem IO Interactive og deres ejere.

Det har været rigtig svært, også efter at vi købte os fri. Det kunne have gået en helt anden vej. Vores fremtid var meget usikker, men vi troede på vores team og vores produkt, siger Hakan Abrak.

I det seneste Hitman-spil fra 2016 ændrede de danske producere på en række forhold ved spillet, så man bedre kunne holde på spillerne bag skærmen.

Der var en masse skeptikere i starten. Det resulterede i et lavere salg end forventet, og det var ejerne ikke tilfredse med. Det gjorde de japanske ejere en smule nervøse.

Så på et tidspunkt begyndte vi at tænke på, om vi kunne købe os fri og løbe med vores vision og vores idéer, siger Abrak.

Det danske team skabte selv Hitman-universet, som senere blev tilpasset til en bog og foreløbig to spillefim, den oprindelige Hitman med danske Ulrich Thomsen i en skurkerolle, og Hitman: Agent 47.

Det første Hitman-spil blev udgivet i 2000.

Hakan Abrak beskriver, hvordan teamet nu er vokset og har samlet cirka 17 millioner spillere verden over og ca. 130 medarbejdere i København, England og Østrig.