Avengers: Endgame sætter rekord

Danskerne er vilde med Avengers: Endgame! I ind- og udland har filmen sat nogle utrolige rekorder.

MAGASIN OM FILM, TV OG MEDIER

Alle artikler

Nyheder

Avengers

Avengers: Endgame. Skuespillere og producenter på scenen. Foto: © Disney

Danskerne er vilde med Anthony og Joe Russos Avengers: Endgame!

Næsten en kvart million danskere har købt billet til Marvels og Disneys Avengers: Endgame i løbet af de første fem dage filmen har været oppe i danske biografer.

Med en omsætning på 22,1 millioner kroner i løbet af filmens åbningsweekend i Danmark og 28,3 millioner de følgende fem dage, sætter Avengers: Endgame rekord som den største åbningsweekend i Danmark nogensinde.

Den tidligere rekordholder, James Bond ”Spectre”, indtjente ‘kun’ 20,8 millioner kroner.

Mads Nedergaard, Branch Manager, Walt Disney Company Nordic, siger:

”Vi havde meget store forventninger til “Avengers: Endgame” – men at den kunne slå franchises som James Bond (”Spectre”) og Star Wars (”The Force Awakens”), turde vi ikke håbe på. Det er fantastisk!”


Avengers: Endgame sætter endnu vildere rekord i udlandet

Avengers: Endgame har slået næsten alle box-office rekorder på det amerikanske marked.

I løbet af åbningsweekenden indtjente Avengers: Endgame 350 millioner dollars i USA.

Fire ud af fem solgte billetter var til Avengers: Endgame i filmens åbningsweekend i USA.

Globalt har Avengers: Endgame omsat for 1,2 milliarder dollars… i løbet af en weekend!

Den hidtidige rekordholder var “Avengers: Infinity War”, der omsatte for 640 millioner i løbet af åbningsweekenden i april 2018.1

“Avengers: Endgame” er også den hurtigste film til at nå en milliard USD, hvilket tog 5 dage.

“Avengers: Infinity War” havde også denne rekord, hvor milepælen blev nået på 11 dage.

Filmen er desuden den største IMAX-åbning af en film i Danmark nogensinde.

Det fjerde kapitel i Avengers-sagaen er kulminationen på en lang historie fortalt gennem 22 mere eller mindre forbundne Marvel-film i Marvels franchise, Marvel Cinematic Universe.

Efter det i Avengers: Infinity War lykkedes Thanos at udslette halvdelen af alt liv i universet og tynde ud i Avengers’ rækker, indser de tilbageværende superhelte, hvor skrøbelig virkeligheden er – og hvilke ofre, der må bringes for at beskytte den.

I det endelige opgør i ”Avengers: Endgame” satser vores superhelte derfor alt.

1: En åbningsweekend løber over de fem ugedage torsdag til søndag.

Skriv en kommentar