Anklage mod Kevin Spacey er droppet

Den unge mand, der i 2017 anklagede skuespilleren Kevin Spacey for sexchikane og seksuelt overgreb mod ham, har nu trukket sine anklager tilbage.

MAGASIN OM FILM, TV OG MEDIER

Alle artikler

Nyheder

Kevin Spacey

Den unge mand, der i 2017 anklagede skuespilleren Kevin Spacey for sexchikane og seksuelt overgreb mod ham, har nu trukket sine anklager tilbage.

Overgrebet skulle være foregået på Restaurant Club Car i Nantucket i USA i 2016.

På det tidspunkt arbejdede den dengang 18-årige mand som afrydder på restauranten.

Spacey og manden skulle efter sigende have drukket adskillige, for ikke at sige rigtig mange, drinks sammen.

Det er ifølge anklagen under dette møde, at Spacey skulle have gramset på manden.

Flere medier har rapporteret om de mange især psykiske skadevirkninger Spaceys påståede overgreb skulle have påført den unge mand.

Optog det på video

Ifølge ABC News har den unge mand optaget en del af Spaceys gramserier på en Snapchat video, som han skulle have sendt til sin daværende kæreste.

Anklagen mod Kevin Spacey og kontakten til politiet er kommet fra Heather Unruh – ikke fra ofret, der altså er Unruhs søn.

Der skulle have foregået en udveksling af sms-beskeder mellem manden og hans mor, den tidligere tv-vært Heather Unruh.

Begge slettede dog beskederne fra deres mobiltelefoner inden de overgav telefonerne til anklageren i sagen.

Kevin Spaceys forsvarsadvokater påstår at sms-beskederne er blevet slettet fordi de faktisk kan bruges til at bevise Spaceys uskyld.

Anklagerne påstår, at de ikke har mobiltelefonerne og heller ikke kan finde dem.

Kevin Spaceys forsvarer har anklaget at den unge mand (og hans mor) for et økonomisk motiv bag deres anklage mod Spacey.

Dommeren i sagen har givet anklagerne en uges frist til at finde og udlevere telefonerne.

Anklage mod Kevin Spacey er droppet, men…

Nu er anklagen så blevet trukket tilbage af holdet bag den unge mand – og af den unge mand selv må man formode.

Men derfor er det ikke sikkert at Spacey slipper for en dom for sexovergreb og en straf.

Det civile søgsmål er nu droppet, men anklagemyndigheden kører stadig en straffesag mod Kevin Spacey.

Ødelagt karriere

Den unge mands anklage mod Kevin Spacey er droppet, men Kevin Spacey har, lang tid før der er afsagt nogen dom i sagen, fået sin karriere lagt i grus.

Efter anklagen om sexovergreb blev Kevin Spacey fyret fra sit produktionsselskab Netflix, hvor Spacey havde hovedrollen i serien ‘House of Cards‘.

Skriv en kommentar