Den britiske filminstruktør Sam Mendes skal lave fire film om The Beatles.
Oscarvinderen Sam Mendes, der vandt sin første Oscar for American Beauty (1999), skal instruere en film om hvert medlem af ‘the Fab Four‘.
Det skriver BBC News i dag.
The Fab Four
Popgruppen, der i begyndelsen af1960’erne forandrede ikke blot musikken som kunstart, men selve verden med deres iørefaldende og lettilgængelige popmusik.
Senere i sidste halvdel af 1960’erne og især i starten af 1970’erne blev musikken fra The Beatles mere indadvendt, eftertænksom og eksperimenterende.
Det fantastiske eventyr om The Beatles sluttede brat i 1970, da gruppen blev opløst.
På fornavn med hele verden
Popkulturen startede med The Beatles.
De opnåede en helt utrolig popularitet og blev som de første, (men ikke de sidste), objekter for et massivt fan- og massehysteri, som verden aldrig før havde set.
Det må have været en helt speciel oplevelse for den ældre generation for eksempel at opleve at unge piger opførte sig ‘som vilde dyr‘ ved mødet med deres idoler.
Der findes filmoptagelser fra de tidlige 1960’ere af hvordan de fire Beatler, med et blik som et jaget dyr i øjnene, i panik og over hals og hoved, flygter gennem gaderne væk fra horder af skrigende fans, der med et ligeså vildt blik i øjnene forfølger deres idoler.
Det var før The Beatles lærte hvad deres fans var i stand til…
Medlemmerne af The Beatles er de eneste personer, som denne skribent – uden at kende eller nogensinde møde dem – har været på fornavn med.
Sådan var det bare – man hørte dem aldrig omtalt som andet end John, Paul, George og Ringo.
Stærke penge bag projektet
Det produktionsselskaberne Sony Pictures (USA) og Neal Street Productions (Storbritanien), der finansierer projektet.
Filmene skal efter planen have premiere i 2027.
Ifølge BBC News siger Sam Mendes, at han er “beæret over at fortælle historien om det største rockband nogensinde“, og siger (lidt kryptisk) at han glæder sig til at “at udfordre forestillingen om, hvad en tur i biografen vil sige“.
Opbakning til projektet fra alle
De to tilbageværende oprindelige medlemmer af The Beatles, Paul McCartney og Ringo Starr, har samen med familierne til John Lennon og George Harrison, alle givet tilladelse og musikrettigheder til de fire film.
John Lennon skrev og komponerede sammen med Paul McCartney langt størstedelen af The Beatles musik.
John blev myrdet på åben gade i New York City i 1980.
( – dagen var en af denne skribents allermørkeste og mest triste dage.)
George Harrison, der var med til at grundlægge The Beatles, var lead guitarist i The Beatles.
George døde af kræft i 2001.
Det er ifølge en udtalelse fra de to selskaber den første gang, at The Beatles og firmaet bag The Beatles Apple Corps, (udtales på engelsk som ‘æbleskrog’), har givet fulde rettigheder til både historien om The Beatles og deres musik.
Rettighederne til The Beatles musik, deres historie og meget andet er blandt de bedst bevogtede copyrights i musikhistorien.
